Local plan - PlanDK
Kommuner er forpligtet til at indberette lokalplaner til Plandata.dk.
"§ 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod
1) kommuneplanen,
2) regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j,
3) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk.1,
4) en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs § 46 a eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3,
5) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning,
6) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,
7) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove,
8) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer, eller
9) havplanen efter lov om maritim fysisk planlægning eller forslag til ny havplan eller forslag til ændringer af havplan, når forslaget er offentliggjort med henblik på høring.
Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jf. dog § 5 u.”
(Læs mere i Planlovens kapitel 5, §§ 13-21): https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196967