GLM9 forbud mod pløjning og omlægning
Kortet er et digitalt kort der viser polygoner der er omfattet af kravet om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 9. GLM 9 fastlægger et pløjnings- og omlægningsforbud på permanente græsarealer der ligger inden for habitatnaturtyper. Kortet anvendes ved administration af GLM 9-kravet. Polygonerne er dannet ud fra data om arealer med permanent græs der ligger inden for korttemaet ’Lysåbne naturtyper (2016-2019)’ under ’Høring2022 – terrestisk natur’ i MiljøGIS. Alle permanente græsarealer der overlapper med lysåbne naturtype kortet er omfattet af GLM 9 og fremgår i kortet. Kortet opdateres en gang om året. Antallet af hektar der er omfattet af GLM 9 vil stige når nye permanente græsarealer opstår inden for lysåbne naturtyper.