Forbudsområder
Oversigt over Søfartsstyrelsens forbudsområder etableret af Søfartsstyrelsen i bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005.
Laget viser forbudsområder, hvor der kan være forbud mod sejlads i forskellige former, fx forbud mod sejlads eller sandsugning, fiskeri eller optagning af sten. Forbuddet kan fx skyldes forhold på havbunden, eller at skibstrafik skal holde sig fra indflyvningsområder for flytrafikken. I laget indgår ikke de af bekendtgørelsen nævnte forbud som følger af tilstedeværelse af miner, sprængstoffer eller ammunition, da dette er Forsvarets ressort. Da bekendtgørelsen ikke altid er fyldestgørende med hensyn til positionsangivelse, er det enkelte område bragt i overensstemmelse med områdets visning i de officielle elektroniske søkort udgivet af Geodatastyrelsen (ENC). Laget holdes ajourført iht. eventuelle rettelser til bekendtgørelsen.