HIP – Randbetingelser – Hydrostratigrafisk model
Landsdækkende hydrostratigrafisk model, der er anvendt af GEUS til at foretage modelberegninger med DK-model HIP.
Grundlæggende er den hydrostratigrafiske model en meget væsentlig del af den konceptuelle model for DK-model HIP. Formålet med datasættet er at informere anvendere om hvordan beregningslag i 'DK-model HIP' 100 meter og 500 meter er relateret til den grundlæggende kortlægningsmodel fra FOHM, samt klarlægge hvilke lag der er slået sammen i DK-model HIP. Den hydrostratigrafiske model er en forudsætning for at anvendelsen af randbetingelsesdata fra DK-model HIP, og for at forstå repræsentativitet og evt. usikkerheder der kan være på estimerede parametværdier mm.
For øerne gælder hovedprincippet, at beregningslagene følger den hydrostratigrafiske model med skift mellem ler- og sandenheder (magasiner). Beregningslaget umiddelbart over kalklaget indeholder både den nedre 56 G E U S kvartære ler enhed (KL5 og KL4 for hhv. DK1-DK2 og DK3) og den paleocæne ler (PL1). I den kvartære lagpakke (under toplaget) er der defineret et beregningslag for hvert af de vertikale niveauer med sandlegemer. Disse lag er lagt ind ved at benytte top og bund af de tolkede sandlegemer. I områder hvor sandlegemerne eksisterer, er top og bund af beregningslaget således sammenfaldende med top og bund af sandlegemet. I områder uden sand er der ikke defineret nogen tykkelse af sandlegemerne i den hydrostratigrafiske model, dvs. top og bund er sammenfaldende, for disse områder er der anvendt en minimumstykkelse på 0,5 m for beregningslagene, der automatisk genereres af MIKE SHE under præprocesseringen. Mellem hvert sandlag er der defineret beregningslag til repræsentation af det kvartære ler. På Sjælland genfindes den prækvartære ler kun i den vestlige del, hvilket er indbygget som en linse på samme vis som sandenhederne, hvor den prækvartære overflade er anvendt som top mens kalken udgør den nedre grænse. Den numeriske model består således af 9 og 11 beregningslag for hhv. Fyn og Sjælland/Sydhavsøerne.
I lighed med den numeriske model for øerne er det øverste beregningslag for hele Jylland gennemgående med en fast lagtykkelse på 2 m, der er repræsenteret ved de geologiske enheder i jordartskortet. Den samlede hydrostratigrafiske model for Jylland er defineret ved 25 flader, der beskriver seks vertikalt arrangerede sandenheder i den kvartære lagpakke og seks niveauer af sand i den prækvartære lagpakke samt en kalk enhed. Kalk enheden er nedadtil afgrænset til 50m under toppen af kalken. Der er imidlertid en betydelige variation i udbredelsen af de enkelte sandenheder i de tre delmodeller for Jylland og derfor ligeledes forskel på opstillingen af den numeriske model mht. antallet af beregningslag. Her er der taget udgangspunkt i lagtykkelserne i den hydrostratigrafiske model, hvor lag med en betydelig udbredelse og mægtighed er medtaget som beregningslag, mens lag med mindre udbredelse og tykkelse er slået sammen til ét beregningslag. De kvartære og prækvartære sandlegemer er lagt ind i modellen ved at benytte deres tolkede top og bund. I områder hvor de hydrostratigrafiske enheder eksisterer, er top og bund af beregningslaget således sammenfaldende med top og bund af den hydrostratigrafiske enhed. I områder hvor den hydrostratigrafiske enhed ikke eksisterer, dvs. top og bund er sammenfaldende, er der anvendt en minimumstykkelse på 0,5 m for beregningslagene, der automatisk genereres af MIKE SHE under præprocesseringen. Mellem hvert sandlag er der defineret beregningslag til repræsentation af leret mellem de forskellige niveauer af sandlegemer. I DK-model HIP er flere lag i kvartæret og prækvartæret slået sammen for at nå ned på max 11 beregningslag, det gælder f.eks. kl1-ks2-kl2-ks2.
Den hydrogeologiske tolkning for Bornholm er baseret på en pixeltolkning, og der er ikke udviklet en egentligt hydrostratigrafisk model, der afgrænser geologiske enheder med ensartede hydrauliske egenskaber. Dette skyldes den komplekse geologiske opbygning af Bornholm, der hydraulisk set kompliceres yderligere af sprækker. Det øverste beregningslag er her afgrænset til de øverste 3 m, med en blanding af sand, ler og andet fra jordartskortet. Under toplaget er der defineret 6 beregningslag, hvoraf det første indeholder de kvartære aflejringer, med undtagelse af aflejringer i de dybe dalstrukturer. De næste fire beregningslag opdeler det opsprækkede grundfjeld og underste lag udgør bundlag af primært ikke opsprækkede bjergarter,