Fredede Fortidsminder
De fredede fortidsminder er en delmængde af Slots- og Kulturstyrelsens database over Fund og Fortidsminder og udgør ca. 35.000 ud af i alt ca. 200.000 registreringer. Grundlaget i registreringen er Nationalmuseets berejsning af hele landet fra 1870'erne til 1930 samt efterfølgende indberetninger fra de danske museer om nye arkæologiske lokaliteter. Fra 2008-2012 foregik en besigtigelse af samtlige fredede fortidsminder, hvor der bl.a. foretoges GPS-opmåling. Disse opmålingsdata er løbende indberettet til Fund og Fortidsminder.
Datasættet indeholder blandt andet laget Kulturarvsarealer. Kulturarvsarealer er arealer af særlig interesse, fordi der med en stor sandsynlighed kan findes en stor tæthed af arkæologiske lokaliteter i områderne. Du kan læse mere her: https://slks.dk/omraader/kulturarv/arkaeologi-fortidsminder-og-diger/arkaeologi-paa-land/kulturarvsarealer.