Danmarks Højdemodel - Overdrevet Skyggekort
Det overdrevne Skyggekort er en visuel fortolkning af terrænmodellen. I visualiseringen fremkommer det relativt flade danske landskab mere kuperet, for bedre at kunne skelne mellem de mindre højdeforskelle, som der er i landskabet.
Det betyder, at terrænvariationer fremstår tydeligere, hvis man leder efter selv små forskelle som fx vandløb i en skov eller spor af fortidsminder.
Det overdrevne skyggekort er egnet til illustration af terrænmodellen på websider eller i kombination med andre geodata til fremstilling af forskellige kortprodukter. Det kan anvendes alene eller som baggrund for andre temaer.
Vær opmærksom på at Skyggekortet ikke er egnet til beregninger, her bør du i stedet benytte Danmarks Højdemodel – Terræn, Overflade, Højdekurver eller Punktsky.
I forhold til visualisering af Danmarks Højdemodel - Terræn er beregningen af højden for en given celle overdrevet ved at gange z-værdien med 4 meter